Deltagerbetingelser
På den her side står det med småt. Det er måske lidt kedeligt og kan virke lidt trivielt, men det når du tilmelder dig bekræfter du også at du har læst dem, så du kan lige så godt gøre det.
- Du er indforstået med, at arrangørgruppen bag Udskud – Fristedet i Ødemarken (herefter blot Udskud), og rollespilsforeningen TRoA, ikke kan drages til ansvar for psykiske, fysiske eller materielle skader, som du påfører dig selv eller andre under arrangementet.
- Du accepterer, at der under Udskud vil blive taget billeder og film, som arrangørgruppen har fuld råderet over og mulighed for at publicere, f.eks. på hjemmesider eller i reklamemateriale. I tilgift gælder det, at arrangørerne har ret til en kopi af alle billeder og film du som deltager tager under Udskud, som må bruges på samme måde.
- Du er som deltager fyldt 18 år d. 7. juli 2010 eller, hvis du har ansøgt om og fået dispensation, mindst er fyldt 16 år på dette tidspunkt.
- Du er som deltager interesseret i at medbringe til at realisere visionen, som beskrevet på hjemmesiden.
- Du er som deltager indforstået med forventningsafstemningen og vil gøre dit ypperste, for at efterleve den.
- Du er som deltager indstillet på at efterleve de politikker, som gælder for Udskud.
- Du har som deltager læst hjemmesiden igennem, og forstået hvad der står på den, og vil tillige læse det materiale vi som arrangører, vil fremsende til dig i forbindelse med Udskud.
- Du vil som deltager komme senest onsdag d. 7. juli kl. 14 og tage hjem tidligst fredag d. 9. juli kl. 20 og har forståelse for, at vi ikke accepterer folk der komme senere eller tager tidligere hjem. Er du NPC er du desuden indforstået med, at en fra jeres gruppe er nødt til at komme et døgn før. Læs mere omkring dette under afvikling.
- Du er indforstået med, at tilmelding er bindende såfremt den findes i vores system efter d. 7. maj 2010, og du dermed er forpligtet til at betale uanset om du kan deltage eller ej. Tilsvarende kan du efter dette tidspunkt heller ikke få dit deltagergebyr refunderet i nogen grad, ej heller sælge din billet til en anden, der allerede er tilmeldt. Dette skyldes, at vi på dette tidspunkt “låser” vores udgifter og derefter med sikkerhed skal vide, hvilke indtægter vi har at arbejde med, hvilket beregnes på grundlag af antallet af tilmeldte i vores system.
- Du er indforstået med at arrangørerne har det sidste ord i forbindelse med alle tvivlsspørgsmål omkring Udskud. Dette inkluderer, men begrænser sig ikke til, at være i stand til at sende spillere hjem for egen regning hvis de er ødelæggende for arrangementet.
- Du er indforstået med, at arrangørerne kan blive nødt til at ændre på nogle af teksterne på hjemmesiden undervejs, hvorfor det vil være en god ide løbende at holde sig orienteret om hvorvidt noget har ændret sig, som kan medføre at deltagerbetingelserne ændrer sig. Arrangørerne bestræber sig dog på, i det omfang der er større ændringer, at orientere dem, der allerede har tilmeldt sig.
Selvom ovenstående måske lyder lidt hårdt, så er det ikke ment sådan. Det er bare alle de ting der skal siges og de er som regel gældende til alle arrangementer i en eller anden grad. Vi har formuleret dem eksplicit for at gøre det lettere for dig og os at se hvordan vi skal lave det her scenarie.
