Kort fortalt
Regler er som udgangspunkt Kan-Man-Så-Kan-Man men der er nogle vigtige undtagelser.
Vi har nogle regler for tyveri, i særdeleshed hvad du må stjæle og hvornår – tilsvarende har vi lidt specielle regler omkring penge.
Kampreglerne adskiller sig også markant fra de kampregler der anvendes i lignende arrangementer.
Slutteligt har vi en stilletime, som er en kort periode hver nat hvor man kan få sovet, nogle vigtige offgame funktioner og en nogle få øvrige regler.

Regler

Det her er ikke guld...?

Udgangspunktet for vores regler er Kan-Man-Så-Kan-Man (KMSKM). Det betyder at det du kan i virkeligheden, er også det du kan i spillet. Der er dog en række undtagelser og tillæg, som er nødvendige at definere.

  • Tyveri – Da tyveri og ran er en central del af livet som udskud har vi lavet nogle lidt specielle regler omkring dette.
  • Penge – Selvom Warhammer har et fint møntsystem har vi valgt at pille lidt ved det – læs og bliv klogere.
  • Kamp & død – Vi vil gerne have et kampsystem som passer til den blodige stil vi gerne ser til Udskud – hvor det både er farligt at være en ransmand i skoven, men hvor man også kan trække kniv på kroen uden der er nogen der behøver at dø af det.
  • Stilletimen - For at sikre at folk får sovet bare lidt har vi indført noget vi kalder “stilletimen” – og den er ikke kun for små børn.
  • Offgame funktioner – Der er nogle fastboende som har nogle vigtige offgame funktioner, hvilket betyder, at der skal tages nogle særlige hensyn.
  • Øvrige regler – Selvom vi er baseret på KMSKM er der nogle ting som er gode at specificere – hvilket vi så har gjort.