Siegfriedshalte
Siegfriedshalte, byen som ligger ved stedet hvor selveste Kejserigets beskytter, Sigmar Heldenhammer, efter sigende skulle have gjort stop under hans rejser. Hvad end noble tanker der dannede de første hytter på dette sted, er Siegfriedshalte i dag langt fra den noble vision.
Med sin beskedne og isolerede plads i Ødemarken mellem Marienburg og Kejserriget har Siegfriedshalte gået hen til at blive et tilholdsted for pak og usle eksistenser. I sump- og skovområdet, hvor selv Kejserrigets love ikke nå, finder den arme sjæl som er udstødt af samfundets moraler og love, et fristed i Siegfriedshalte.
Om du er kætter, forrædder eller en uskyldig mand forfulgt på falske anklager er ligemeget, her er alle lige usle.
Det hænder at den mægtige Reik går over sine bredder, som lægger de store handelsveje fra Reikland til Marinenburg under vand og så har den handlende to muligheder; de lange omveje, eller de korte, mere risikable ruter. En af disse risikable ruter gennem de store skove går tæt forbi Siegfriedshalte.
Virvaret af alternative ruter igennem skovområdet, betrådt af grådige handlende, har givet de skurke og røvere der befolker Siegfriedshalte nogle gode “arbejdsmuligheder”. Byen er dermed blev et samlingspunkt, ikke blot for dem som søger skovens skygger, men også for røverpak som satser på at kunne vinde lidt på overfald.
For tiden har Reiken igen gået over sine bredder, og de alment brugte veje er oversvømmede. De handlende søger de gamle kort igennem, ruterne lægges, og med sparsomt betalt beskyttelse drager de af sted ud i Ødemarken, tæt forbi Siegfreidshalte… og de lokale udskud har chancen for at fylde deres lommer for en stund…
Despoten og “loven”
Med byens placering i Ødemarken følger nogle regler, eller rettere, manglen på samme. Udover de simple retningslinjer for overlevelse blandt tyve og voldsmænd, er der er især en regel enhver nyt udskud skal kende til; Despoten er herren, og hans ord er lov og ret. Med en stor gruppe loyale folk, den Sorte Garde, styrer han stedet som en enevældig konge.
Så længe du passer dig selv må du gøre som du vil. At trække kniv i Siegfriedshalte er der ikke noget forgjort i, ej heller er der noget forkert i at stjæle fra en, der ikke kan passe på sine ting – han er jo selv ude om det. Ingen er dog så dumme at de trækker blankt mod despoten eller despotens folk; det er den sikre død. Tilsvarende er de fastboende også under Despotens Beskyttelse, og dem løfter man ikke våben mod heller – despoten ved, at en by uden kro og handelsstationen hurtigt er affolket.
Hvad man har gjort før man kom til Siegfriedshalte, hvor man kommer fra og hvilken religion man vedkender sig er ligemeget for Despoten. Selv tilbedere af De Unævnelige, mutanter og landsforrædere bliver tolereret af Despoten. Det eneste han er bange for er folk som virker magtfulde eller farlige - dem får han som regel selv slået ihjel. Så troldmænd, tilbedere af De Unævnelige som påstår de kan fremmane dæmoner, folk der fremsætter direkte trusler mod Despoten eller lignende overlever ikke den første nat…
Men selvom en lille uskyldig hale koster ikke en livet ved Despotens folk, så er der mange andre folk i Siegfriedshalte, så det er bedst ikke at gøre ting, der kan rette alt for mange knive imod en i mørket…