Kulturer
Alle til Udskud kommer fra en af nedenstående kulturer – vi opfordrer desuden til, at folk kommer fra Kejserriget, da Siegfriedshalte ligger på kanten af Kejserriget, men ellers er de skrevet i prioriteret rækkefølge.
Kejserriget

Kejserriget består af en række provinser, hvoraf Reikland er den nærmeste, som hver især styres af en valggreve. Denne har en stemme og er valgbar til at blive Kejser over hele Kejserriget, når den gamle dør. Kejserriget er kendt for dygtige handelsmænd, krudt, fremvoksende industri, store byer med en stærk borgerklasse og den krigeriske beskyttergud, Sigmar, som også var den første Kejser for 2500 år siden. Folk herfra bærer tyske navne.
Marienburg
Marienburg er en kæmpestor selvstændig bystat styret af Købmænd som købte sig selv fra af Kejserriget i fordums tid. De lever af den enorme handel der går igennem byen og ind i Kejserriget langs Reiken og vejene gennem Ødemarken. Marienburg er kendt for handel, søfart, rigdom, en stærk tro på Manann og Händrich (en mindre kendt handelsgud) samt deres evne til at forblive uafhængige fra Kejserriget. Folk herfra bærer hollandske navne.
Bretonnien
Bretonnien er et feudalt rige regeret af en Konge støttet af en stærk adelsklasse, og børn (både kvinder og mænd) af adelsfolk bliver våbenføre riddere når de bliver voksne mens bønder (alle ikke-adelige) ikke har mulighed for at komme frem i livet, men blot bliver set som ejendom. Bretonnien er kendt for Riddernes religion, Fruen i Søen, undertrykte og mishandlede bønder, mægtige riddergerninger, store klasseskel og gode rødvin. Folk herfra bærer franske navne, bønder har intet efternavn.
Kislev
Kislev er styret af Tzar Katarina, som efter sigende også er troldkvinde. Hun regerer over et folk som levet i et koldt rige i skyggen af De Unævnelige, og kulturen om omgangstonen kan være bidsk. De har deres egne guder, men de fleste bekender sig til Ulric, hvis de rejser udenfor Kislev. Kislev er kendt for bjørne, fantastiske ryttere, udholdenhed og styrke, stærk spiritus og et stærkt bånd til Kejserriget. Folk herfra bærer russiske navne.
Norsca
Norsca er ikke så meget et land, men mere en række uafhængige landsbyer som kæmper indbyrdes. Nogle gange er de samlet under en høvding, andre gange er de splittet. Styrke, mod og tilbedelsen af Chaos (nogle gange i frygt) er grundsten i deres samfund, og hver lille bygd (landsby) har deres egen runekaster til at tolke Gudernes vilje. Norsca er kendt for dygtige sømænd og krigere, plyndringstogter langs Den Gamle Verdens kyster og pels. Folk herfra bærer norske og islandske navne.
Tilea
Tilea består af en række bystater som kæmper indbyrdes krig på lejesoldater uden at en side nogensinde får overtaget. Hver bystat regeres af en familie, og pengene kommer gennem handel og dygtig håndværk. Tilea er kendt for deres dygtige håndværk, deres afslappede forhold til krig og lejesoldater, god spiritus og åbenhed overfor fremmede. Folk herfra bærer italienske navne.
Estalia
Estalia er Spanien under Den Spanske Inkvisition. Nogle byer har deres egne, ekstreme guder (kaldet Lov-guderne som kontrast til Chaos-guderne, som de opponerer mod), men alle steder er religion en alvorlig sag. Der er en fælles Konge, men riget er feudalt på samme måde som Bretonnia. Estalia er kendt for vin, at tage tingene roligt, at have et anstrengt forhold til magi og kætteri og opdagelsesrejsende. Folk herfra bærer spanske eller portugisiske navne.
Grænserigerne
Grænserigerne er ikke et rige, men et område med en masse små bystater og store områder udenfor nogens kontrol. Her kan enhver komme og forsøge at gøre sin lykke – det kan bedst sammenlignes med f.eks. australien under koloniseringen. Alle der bor i Grænserigerne kommer et andet sted fra, og er stolte af det – ingen har et sted, de ikke hellere ville være. Folk bærer derfor navne svarende til den kultur de stammer fra oprindeligt.
