Kort fortalt
Søndag d. 4. juli: Opsætningen begynder.
Mandag d. 5. juli: Opsætning fortsætter.
Tirsdag d. 6. juli: Opsætning fortsætter. Mindst en repræsentant fra hver NPC-gruppe skal ankomme senest kl. 14.
Onsdag d. 7. juli: Alle spillere ankommer senest kl. 14. Spillet begynder.
Torsdag d. 8. juli: Spillet fortsætter
Fredag d. 9. juli: Spillet slutter kl. 16. Oprydning til kl. 20, herefter må folk tage hjem. Efterfest.
Lørdag d. 10. juli: Alle spillere væk senest kl. 10, kun morgenmad til hjælpere. Nedpilning.
søndag d. 11. juli: Nedpilning fortsætter og slutter.

Afvikling

Stol ikke på denne mand!

Fra søndag d. 4. juli til og med tirsdag d. 6. juli er der opsætning, hvor der kun kommer de hjælpere, som vi har inviteret. Spillere må ikke fremmøde i dette tidsrum, for vi har brug for ro. Her bliver hele området klargjort og Siegfriedshalte bygget.

Undtaget herfra er NPC-grupperne. Der skal komme mindst en person fra hver NPC-gruppe tirsdag d. 6. juli senest klokken 14. De vil herefter få rundvisning, instruktion og koordinering på tværs af NPC-grupperne. Særligt er det en fordel at få kendskab til området og få koordineret, og derfor er det obligatorisk med mindst en fremmødt fra hver NPC-gruppe.

Onsdag d. 7. juli inden klokken 14 skal samtlige spillere ankomme. Sidste ankomsttidspunkt er klokken 14 – uden undtagelser. Vi anbefaler kraftigt at alle tager fri fra arbejde den dag. Vi forbeholder os ret til at afvise spillere, der kommer efter dette tidspunkt uden nogen form for kompensation. Man er meget velkommen til at komme tidligere på dagen, men altså ikke dagen før (NPC’er undtaget, se ovenfor). Spillet begynder relativt kort tid efter sidste ankomsttidspunkt og derfor må folk ikke komme for sent.

Deltagerne må forlade området igen fredag d. 9. juli klokken 20. Selve spillet slutter klokken 16, hvorefter der er en smule fælles oprydning hvilket bringer os frem til klokken 20. Ingen spillere må forlade området før klokken 20.

Fra klokken 20 er der efterfest for alle deltagere hvor der kan udveksles warstories, drikkes øl og spiritus og være generel morskab!

Lørdag d. 10. juli er der nedpilning, som begynder klokken 10. Nedpilning er, som opsætningen, også ren invitation og samtlige deltagere der ikke er inviteret, skal være taget afsted senest klokken 10, så de ikke står i vejen (f.eks. ved at sove eller have ting i huse der skal pilles ned). Der vil kun blive serveret morgenmad til hjælpere denne dag, så der er altså ingen morgenmad til spillere.