Vi mangler deltagere!

Hej Rare Mennesker

TIlmeldingssituationen til Udskud er i øjeblikket ekstremt kritisk. Vi har passeret sidste tilmelding, og vi har lidt over 50 tilmeldte deltagere. Vores originale plan hed 150, men vi kan afvikel scenariet med 100 deltagere. Mindre end det kan ikke lade sig gøre.

Vi ved der sidder en masse folk derude som planlægger at deltage, men som ikke har tilmeldt sig. En del af dem har vi snakket med og opfordret at melde sig til, nogle af dem har vi ikke snakket med. Men alligevel har de ikke meldt sig til. Måske fordi de har haft meget andet se til, måske fordi de mangler nogle praktiske deltajer førend de kan deltage, måske fordi de egentlig ikke ønsker eller kan deltage.

Uanset hvad er situationen nu den, at vi overvejer at aflyse grundet manglende tilmeldinger. Økonomisk hænger det ikke sammen med 50 deltagere. Og værre endnu – spilmæssigt hænger det slet ikke sammen med den fordeling af deltagere vi har fået. I særdeleshed mangler vi NPCer – vi skal bruge mindst 3 NPC grupper endnu (af 4-6 personer hver).

Vi har allerede lagt hundredevis af timer i det her projekt og planlagt rigtig meget. Det er vores hjertebarn. Vi hader at skulle aflyse. Men vi hader endnu mere at afvikle noget der ikke kommer til at virke. Så vil vi hellere aflyse, uanset hvor ærgeligt det end må være. Men der skal det jo helst ikke komme til.

Vi har derfor brug for at hvis du har tænkt dig at deltage, så melder du dig til og betaler nu. Hvis vi skal tro på at vi kan lave det scenarie vi beskriver i vores vision, så har vi brug for samlet mindst 100 deltagere, og vi skal finde yderligere 3 NPC grupper (størrelsesorden 4-6 personer per gruppe). Har vi ikke det mandag d. 24. maj så må vi bide i det sure æble og aflyse (alle der allerede har betalt får naturligvis deres deltagergebyr retur).

Vi vil virkelig gerne lave det her scenarie – vi tror på det bliver en superfed oplevelse for alle deltagere. Men vi har brug for deltagere.

Så hvis du har planer om at deltage så er det nu du skal komme ud af busken.

Med venlig hilsen

Bo, Claus, Kåre, Michael, Rasmus og Thomas

Kommentarer er lukkede.