Forside
Velkommen i sølet, velkommen til…
Udskud – Fristedet i Ødemarken!

Udskud handler om livet som forbryder i et lovløst samfund, hvor man lever af at røve hinanden og de gennemrejsende. Den daglige kamp for overlevelse, den evige frygt for en kniv i maven, den store glæde ved at rane en overrig karavane, og følelsen af at blive røvet af en anden gruppe på vej ned til kroen for at drikke sit guld op. Livet i bunden af samfundet, hvor der ikke er anden lov end den stærkes ret… Udskud – Fristedet i Ødemarken!
Hvad er det? – Udskud er et liverollespilsscenarie sat i Ødemarken, udenfor lands lov og ret. Her ligger en lille flække ved navn Siegfriedshalte, som bliver regeret af en enevældig Despot, og beboet af røvere, slyngler og andre uønskede elementer… læs mere om Siegfriedshalte.
Hvad kan jeg spille? – Til Udskud får du lejlighed til at spille et af de udskud der samles i bander i Siegfriedshalte som plyndrer hinanden og de gennemrejsende, spille en af de fastboende som forsøger at leve på de penge, som udskuddene erhverver sig eller have rolle som NPC, der skal varetage de mange forskellige, gennemrejsende roller… læs mere om hvad du kan spille.
Hvornår, hvor meget, hvorhenne? – Udskud starter onsdag d. 7. juli 2010 kl. 14 og slutter fredag d. 9. juli 2010 kl. 20. Det koster 900 DKK som udskud eller 800 DKK som fastboende eller NPC… læs flere fakta.
Vision? – Til Udskud har vi en vision om, at der skal være fokus på action, luksus og et velplanlagt arrangement… læs mere om vores vision.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig til Udskud og håber du synes det ser lige så fedt ud som vi gør!
